Livskraften er bevist

Yoga er også at trække vejret og at blive bevidst om vejrtrækningen kan være en måde at få yogaen ind i hverdagen på. Yoga er nemlig helst ikke noget, man kun skal dyrke mandag aften men en måde at leve på.

Livskraften er bevist.

Videnskaben ved bare ikke rigtig hvad de skal kalde den! I Kina hedder den Qi, udtalt Chi, som vi kender fra Tai Chi. I Japan kender vi den som ki i Aikido og reiki. På sanskrit kaldes den Prana.

Prana er kendt som den universelle energi, som manifesteres som elektricitet, magnetisme og selv atomernes konstante bevægelse i forhold til hinanden.

Prana er det healere og behandlere bruger til at helbrede og det, vi automatisk overfører ved den instinktive reaktion ved at lægge hånden, hvor vi har slået os og dér, det gør ondt.

Prana er i luften, men er hverken ilt eller af nogen kemisk opbygning. Prana er i mad, vand og sollys, men er hverken vitaminer, kalorier eller UV-stråler. Derimod er vand, mad og sollys de vigtigste medier til at formidle Prana, hvorfra vi kan optage den i kroppen. Gennem yoga lærer vi at optage og kontrollere Prana lidt mere og hvordan vi kan oplagre den i bl.a. solar plexus, som er ét af kroppens energicentre.

Prana overalt

Prana indtages hovedsalig i forbindelse med åndedrættet, men også med sollyset og er det, der gør alt levende. Det er den mest fysiske del, der får lungerne til at bevæge sig med luften der pumper ind og ud og også det, der ses som stofskifte af alt levende, som er kendetegnet ved konstant forandring.

Prana er bevist

Prana er det, der gør et menneske karismatisk eller får nogens ord og budskab til at blive hørt, mens manglende Prana gør at samme budskab og måske endda samme ord gennem andre helt bliver overhørt og ingen effekt har.

Paracelsus var en mystiker, læge og alkymist fra 1493-1541, som man mener blev snigmyrdet på grund af sine okkulte idéer. Han beskrev Aura på følgende måde: "Livskraften er ikke indesluttet i mennesket, men omstråler ham som en lysende sfære. I disse naturlige stråler kan den menneskelige forestillingsevne frembringe sunde eller sygelige virkninger. Den kan forgifte livsessensen og forårsage sygdom eller den kan lutre den, efter den har været forurenet - og genoprette sundheden!"

Prana er det, der fotograferes med kirlian-fotografi. Kirlian har navn efter det russiske professor-par, som opfandt denne helt anderledes form for fotografering. Aurafoto er en udvikling af kirlianfotografi. Med Kirlian kan man affotografere et blad og ud kommer et smukt omrids, bladets aura. Hvis man river et stykke af bladet vil udstrålingen svinde ind og ende med efter en halv time at være på størrelse med det afrevne stykke. I modsætning til når folk har fået amputeret deres ben og stadig har ondt i foden som ikke længere er der. Disse fantomsmerter viser sig tydeligt på et kirlianfotografi med en stærk udstråling. Ligeledes viser akupunkturpunkterne rundt omkring på kroppen også større ladning end overfladen generelt.

Kontrol af Prana

Når man dyrker Yoga og måler sin udstråling før og efter, vil man opdage at energien er forøget væsentligt. I modsætning til næsten alle andre sportsgrene, som har brugt mere energi end den har givet.

En Yogi tæller ikke livet i antal år men i antal åndedræt.

Pranayama kaldes åndedrætsøvelser som tager en vigtig plads i yogaen. Prana betyder livskraft og yama er kontrol, så gennem åndedrættet kontrolleres livskraften. Vejrtrækningen er nemlig ifølge Veda'erne bindeled mellem krop og ånd.

Har åndedrættet noget med ånden at gøre og virker vejrtrækningen som et bindeled mellem krop og ånd? Der er nok en grund til, at vejrtrækning kaldes åndedræt. På tysk hedder det at trække vejret atmen, som stammer fra Atman på sanskrit, der betyder det guddommelige i dig. I Biblen står "Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen(1.Mosebog 2,7)."

Åndedrættet er måske vigtigere end nogen af os nok regner med! Vejrtrækningen er faktisk det eneste, vi ikke kan leve foruden i mere end et par minutter.

Åndedræt og sindstilstand

Professor Dr. Thomas Schmidt har forsket i, hvordan kroppen reagerer på tanker og følelser, de såkaldte psykosomatiske sammenhænge. Han har bekræftet, at enhver ændring i åndedrættet, dets rytme og hastighed, indvirker på nervesystemet. Inden professoren stiftede bekendtskab med yoga havde han konkluderet, at hvis man kunne påvirke åndedrættet bevidst ville man kunne skabe et meget virksomt terapeutisk system. I dag ved han, at et sådan system allerede eksisterer og har fungeret i tusinder af år i yoga. Der er udviklet mange forskellige åndedrætsøvelser, hver med deres særlige virkning

Doktor Erwin Gross, specialist i åndedrætsterapi fortæller, at åndedrættet er tæt forbundet med sundhedstilstanden, såvel fysisk såvel som psykisk. Det ved vi jo egentlig godt selv, hvordan åndedrættet ændrer sig, når vi er fx bange, gale eller sexuelt ophidsede. Hvis man insisterer på dybe, rytmiske åndedræt ind og ud gennem næsen, må spændingstilstanden falde. Kan man kontrollere sit åndedræt, kan man kontrollere sine tanker og dermed sit sind. Alle kroppens celler har brug for ilt, kort tid uden betyder døden. Jo dybere åndedræt, desto bedre bliver de enkelte organer tilført frisk ilt. Videnskaben beviser, at kroppens almene tilstand bliver forbedret ved rigtig vejrtrækning og samtidig kan man til en vis grad kurere følgende sygdomme: forkølelse, influenza, lavt immunforsvar, astma, for højt blodtryk, forstoppelse m.m. Åndedrætsterapi kan betragtes som universalmiddel, da de forskellige åndedrætsøvelser har stor succes med forskellige sygdomme.

Vi bliver mere og mere klar over åndedrættets betydning i Vesten. De fleste gravide kvinder lærer om, hvordan man kan slappe af og mindske smerter ved hjælp af vejrtrækningsøvelser. Desuden bliver der mere og mere fokus på åndedrættets betydning for samfundets moderne sygdomme af for højt blodtryk, hjertesygdomme, astma, sukkersyge, stress osv. Og hvordan åndedrættet indvirker på viljestyrke, selvkontrol, koncentrationsevne, etik og selv spirituel udvikling og større bevidsthed.