Raja - Yoga

Indenfor yoga findes en slags Einstein, som hedder Patanjali.
Han har forstået at forklare yoga, som en videnskab.

Patanjali bekriver denne opdagelsesrejse, der gennem et ældgammelt erfaringssystem realiserer selvet ad en 8 trinet vej til Samadhi.

Dette kunne være definitionen på Raja Yoga, eller Ashtanga Yoga som de fleste forbinder med yoga. Raja Yoga er én af de 4 vigtigste veje i Yoga.

Hatha Yoga er den mest kendte gren af yoga i den vestlige verden og er egentlig blot det fysiske aspekt af Raja Yoga. Hatha betyder egentlig sol/måne og symboliserer balance mellem de to modsatrettede energier med fysiske øvelser. Her er kroppen et redskab til at opnå balance og komme videre. Kroppen skal kontrolleres, før sindet er roligt og meditation bliver mulig. Målet er at få kontrol over sindet, som er konge (Raja) over kroppen og sanserne. Raja Yoga bliver også kaldt Ashtanga Yoga, da det er delt op i 8 trin. Ashtanga betyder 8 på sanskrit, hvor alle processer er nødvendige for at komme videre op ad stigen. Man udvikler sig fundamentalt mere etisk og selvdisciplinen vokser fysisk, mentalt og spirituelt.

1. Yamas er som de ti bud - ikke slå ihjel, ikke stjæle og ærlig i tanke, ord og handling. Det er delt op i 5 moralske påbud, der sigter mod tilintetgørelse af vores "lavere" tilbøjeligheder og kontrol af drifter.

2. Niyamas er selvdisciplin, som renlighed af krop og diæt. og det der fremelsker vores mere positive sider, også opdelt i 5 punkter. Begrænsning af uren udveksling på alle planer, hvor positiv input og inspiration foretrækkes.

Eksempler på Yamas og Niyamas:

Balanceret vegetarisk kost, enkelt, moderat, groft og let med få stimulanser med frugt og faste dage. Drop sukker, salt, slik og industriel forarbejdet føde og foretræk levende føde med masser af Prana.

Begræns udveksling af unødvendig kommunikation (tale, tv, m.m.) og overhold stilhed i løbet af dagen (Mauna). Økonomisér med udveksling af energi. Din energi går derhen, hvor du retter opmærksomheden og du bliver fyldt med det, du fokuserer på. Altså vælg fornuftigt. Undgå negativt selskab og drop nyheder og sladder i presse og destruktiv information.

Begræns behov og ønsker. Det er en kunst at have brug for så lidt som muligt. Man er kun så fri som sin egen uafhængighedsgrad af komfort og luksus. Frihed er intet at miste. Reducér dine ejendele, som én af datidens største yogier, Jesus sagde!

Dyrk sandheden i alle livets aspekter og vær åbenhjertig, oprigtig og direkte. Det er ikke så vigtigt, at du har ret, når bare du står inde for det, du mener er rigtigt

Gør ingen ondt i tanke, ord eller handling og se det guddommelige i alt og alle. Tal ikke om personer, som ikke er til stede.

Forhold dig ansvarligt i dine omgivelser, som var hele jorden dit hjem og alle dens børn, din familie.

3. Asana er træning af den fysiske krop, så nervesystem og indre balancer stabiliseres, muskler styrkes og alle organer får massage. Der findes 84.000 forskellige Asana's, som er stillinger, hvor alle muskelgrupper systematisk bliver strukket og afspændt. Asana er en måde at sætte kroppen på et vist tidsrum, hvor åndedræt, sind og krop opleves med større bevidsthed. Helst minimum tre minutter for at få den ønskede tilstand, en meditation for kroppen, hvor man koncentrerer sig om handlingen og ikke om resultatet. En sund krop er vigtig for at få ro til meditation og spirituel udvikling. Kroppen skal fungere, så den ikke behøver for meget opmærksomhed, når man skal videre til de mindre fysiske planer.

4. Pranayama er åndedrætsøvelser og kontrol af Prana, livskraften i åndedrættet. Du kan leve uden mad, vand, sollys og søvn igennem større eller længere perioder, men du kan ikke leve uden luft i mere end nogle få minutter. Kvalitet og kvantitet af luft og åndedrættets rytme har en direkte effekt på hjernens og dens funktion. Vejrtrækning hænger nøje sammen med sindet, et område de vestlige videnskabsmænd først nu er begyndt at kigge på. Hvis sindet er ophidset, er vejrtrækningen hurtigere og uregelmæssig og modsat, hvis vejrtrækningen er rolig, falder sindet også til ro. Åndedrætsøvelser skaber mere energi til kroppen, reducerer søvnbehovet, beroliger nerver og sind og renser lunger. Nogle varmer, andre køler, mens andre igen stabiliserer højre og venstre hjernehalvdel.

5. Pratyahara betyder tilbagetrækning af sanserne, som en slags faste for sindet. Sanseindtryk virker som brænde på bålet, som den der har smagt chokolade, der gerne vil have mere. Altså prøver vi her at undgå oplevelser udefra ved at lukke af for sanserne. En øvelse til at trække sanserne tilbage og koncentrere sig på det egentlige er at lukke øjne, næse, ører og mund med fingre fra begge hænder, hvor tommelfingrene holder for ørerne.

6. Dharana betyder koncentrationen af al opmærksomhed på ét punkt. Udviklingen til større bevidsthed, hvor vi fokuserer på kun én ting ad gangen. For eksempel prøv at følge én tanke og hver gang, der kommer noget andet op, gå tilbage til det oprindelige emne. Dette kræver udholdenhed, da sindet helst vil følge sit gamle mønster og springe fra tema til tema alt efter for godt befindende.

7. Dhyana betyder meditation. Kunsten at være hel, alene (= al+ene, en enhed) i nuet. Ego'et er det der adskiller dig fra alt andet. Sindet er den del af ego'et, som tydeligvis fjerner dig fra nuet og oplevelsen. Når du har hovedet fyldt med tanker, oplever du ikke nuet 100%, da tanker altid vil være om andet end øjeblikket. Om noget der er sket eller vil ske, eller måske aldrig kunne ske, men aldrig om det der sker lige nu. Nuet er helt tomt og uden mental aktivitet. Sindets larm af tanker stjæler opmærksomheden og endnu værre, optager manges bevidsthed og gør, at de ikke kan være i nuet og derved synes fraværende. Meditation viser kunsten at være her og nu.

8. Samadhi er en tilstand af bevidsthed, total fred og glæde. Nærmest tilstand af lykkerus og noget, de fleste nok har oplevet i små øjeblikke. Men sjældent en tilstand man forbliver i mere end få øjeblikke ad gangen. Med mindre man måske i mellemtiden er gået hen og blevet oplyst? Buddha er egentlig betegnelsen for én og samme tilstand, der beskrives som noget der ligger latent i os alle og som vi alle kan opnå.